Ka’ du ta’ et rigtig godt billede? Ja da, vil du sikkert svare! Det handler vel kun om et godt motiv?
Nej, det gør det faktisk ikke: Du kan tage et virkelig godt og interessant foto af et kedeligt motiv – og omvendt kan du have det smukkeste motiv og ende op med et rigtig kedeligt resultat, som slet ikke fanger…
Vi omsætter det lige til virkeligheden:
Måske husker du sidste gang du kom hjem fra ferie, hentede dine fotos ind på computeren for at vise dem til familie og venner … og hørte dig selv sige: “Altså, det var SÅ smukt i virkeligheden” … for nej, billederne levede slet ikke op til dine minder og den begejstring du oplevede, da du stod med kameraet.
Eller sidste gang du og ungerne var i skoven, hvor du tog en masse sjove billeder af dem, mens de legede, klatrede i træer, fandt mariehøns og frøer. Og blev så skuffet, da du så billederne hjemme. Hvor var intensiteten og entusiasmen blevet af?
På fotografskolen lærte vi detaljeret om komposition, linier og at skabe det perfekte foto. Det fundament ligger så dybt i os, at vi ubevidst bruger det, hver eneste gang vi står bag kameraet – både her i studiet, ude på locations og privat – og bevidst og målrettet arbejder med det, når vi står over for udfordrende fotoopgaver. For os komposition sammen med bl.a. lyssætning indbegrebet af godt håndværk …
Og du kan sagtens på en mindre skala bruge nogle af de grundregler til dine hverdags- og feriefotos. En af verdens skarpeste fotografer, Steve McCurry, har nemlig lavet en lille guide, hvor han deler 9 brugbare tips til billedkomposition. Selvom han er prisbelønnet, verdenskendt og en avanceret fotograf, som du måske for det stærke foto af den af afghanske flygtning med de markante grønne øjne på forsiden af National Geographic, så er hans guide lige til at gå til – og overføre til dine motiver både i hverdagen og på ferien!
Derfor: Til kamp mod kedelige billeder … god fornøjelse!