STUDIE ELLER LOCATION?
Begge dele kan være rigtigt flot! Generelt har vi bedre kontrol over lyset i studiet, og så er vi selvfølgelig 100% uafhængige af vejr og vind. Omvendt skaber personligt valgte omgivelser ofte en afslappet og naturlig stemning. Vi kan finde både fordele og ulemper ved begge dele!
S/H ELLER FARVEFOTOS?
Vi fotograferer altid i farver – og laver det så senere om til S/H, så det behøver du ikke bestemme på forhånd. Ofte giver valget sig selv, når vi ser prøve billederne.
HVOR LANG TID TAGER EN FOTOGRAFERING?
Det er meget forskelligt! Hvis der er børn med, går vi friskt til den, mens de syntes det er sjovt. Og så er det bedste billede som regel taget inden for en halv time. Er I mange, tager det lidt længere tid at fange både de individuelle udtryk og samspillet mellem jer. Sætter du en time af, så er du altid garderet.
KAN JEG SE BILLEDERNE, INDEN JEG GÅR?
Ja! Vi fotografer digital og har alle billederne på computeren, så du kan se dem igennem med det samme … men du kan også glæde dig og vente til vi har udvalgt de bedste.
HVORDAN UDVÆLGER I BILLEDERNE?
Vi kigger meget på udtrykket – og er på jagt efter noget, der er lidt specielt. Det kan sagtens være et, hvor alle bryder sammen af grin, eller et, hvor der opstår noget spontant. Og så kigger vi på dig med “fordomsfrie” øjne: Som mennesker har vi en tendens til at finde alle vores egne fejl – vi ser efter dine bedste sider og det naturligste udtryk!
JEG SKAL HAVE TAGET GRAVID-BILLEDER. ER DER NOGET, JEG SKAL TÆNKE PÅ?
Først og fremmest er det en god idé at bruge en god bodylotion, inden du kommer.
Skal du være nøgen, så undgå tætsiddende tøj, der laver mærker i huden – det tager lang tid, inden mærkerne er helt væk.
Skal du fotograferes i undertøj, så vælg et sæt, der er rimeligt nyt, så pasform og størrelse er helt rigtig.
Tag eventuelt én af din mands ensfarvede, nystrøgne skjorter med … det kan blive ret flot.
HVORDAN KAN JEG BEDST FORBEREDE MIG TIL EN FOTOGRAFERING?
Det kan siges meget kort: Vær veludhvilet, kom i god tid, sæt god tid af til fotograferingen – og vær helt til stede.
Det samme gælder, når det er børn, der skal fotograferes. Samtidig er det en god idé ikke at gøre et for stort nummer ud af fotograferingen. Dine børn er generelt meget mere afslappede, hvis du ikke har snakket det for meget op…
HAR I INPUT TIL, HVORDAN JEG BEDST FÅR MINE BØRN TIL AT VÆRE NATURLIGE?
Vores fotostil er kendt for at være meget afslappet … og i virkeligheden kan du trygt overlade til os, at fange deres opmærksomhed på den gode, legende måde. Vi elsker børn, vi har masser erfaring og vi ved, at det skal være sjov for at de lykkes.
HVAD TØJ SKAL JEG TAGE PÅ?
Det er først og fremmest en god idé at vælge tøj, som du er glad for, føler dig godt tilpas i og som repræsenterer din personlige stil. Detkan være en god ide at vælge tøj, der er lidt i samme tone – og specielt at undgå tøj med store logoer, tekst, iøjnefaldende print eller et meget tidstypisk design. Husk at dine billeder kommer til at hænge på væggen i mange år …
Er du i tvivl, så tag lidt ekstra tøj med, så du kan skifte …
Er I flere på billedet, så afstem stilen på forhånd – og sørg for at alle har ekstra skjorter/t-shirts/jakker/overdele med, så I hverken “flyder ud” i hinanden eller bliver for spraglede.
HVAD SKAL JEG HAVE MED?
Ikke rigtig noget … med mindre vi taler om børn, hvor det kan være en god ide at tage noget yndlingslegetøj eller en sportsrekvisit med, eller om et særligt portræt, der skal fortælle en historie, f.eks. om din hobby, passion eller sport.
SKAL JEG LÆGGE MAKE-UP OG SÆTTE HÅR, INDEN JEG KOMMER?
Det er en god ide at lægge lidt makeup hjemmefra – og at have makeup-tasken med, så du kan supplere lidt, hvis det bliver nødvendigt. Husk også at lyset har det med at skinne I en blank pande, så tag gerne lidt mat pudder på.
HVAD GØR JEG, HVIS JEG VÅGNER MED EN BUMS PÅ NÆSEN?
Bare rolig! Den fjerner vi i den efterfølgende billedbehandling …
JEG ER IKKE SÆRLIG FOTOGEN. HVAD GØR JEG?
Det er du ikke den eneste, der siger! Men så er det godt, at du har valgt nogle dygtige fotografer ….
Det er vores ansvar at få det bedste frem i dig og hvis du slapper af og har en god time hos os, så får du helt sikkert et portræt, som du bliver glad for.
HVORDAN MÅ JEG BRUGE BILLEDERNE? OG MÅ I BRUGE MINE BILLEDER I JERES MARKEDSFØRING?
Fotografen har altid ophavsretten til billederne – og de må ikke kopieres. Heller ikke til privat brug. Og vi bruger aldrig dine billeder til hverken udstilling eller markedsføring, uden at du har godkendt det på forhånd.