STÆRKE PORTRÆTBILLEDER ER ENKLE & TIDLØSE!
De rigtig gode, personlige portrætter opstår i en fin balance mellem kreativitet, fornyelse og en velfunderet, fotografisk erfaring … og når magien i samarbejdet mellem den dygtige portrætfotograf og dig, dine børn eller din familie ikke er til at tage fejl af!
Vi ved som professionelle portrætfotografer, at det kræver en særlig stemning at fange det øjeblik, hvor tid, ro og samspil har skabt den ramme, der gør, at alle slapper af, sprudler og lader personligheden titte frem i en uvant situation. Og vi forstår værdien af at investere lidt tid i at lære hinanden lidt at kende, skabe en form for fotografisk fortrolighed – og aldrig at stresse og jage!
HVAD SKAL PORTRÆTTET VISE?
Når du møder os i vores fotoatelier, er vi klar til at modtage dig præcis, som du er. Vi ved, at der er vidt forskellige præmisser fra portræt til portræt – og vi vil altid spørge, hvad præcis dine portrætbilleder skal bruges til. Nogle portrætter er til professionelt brug, andre er gaver til familie og nære venner, mens endnu andre er til privat brug og måske forstørrelser … det er aldrig helt ligegyldigt!
Når vi ved hvilken sammenhæng, det færdige portræt skal indgå i, så giver det os en idé om stil og styling – og det giver os mulighed for at rådgive dig og give dig vores professionelle input! Vi kan give dig vores bedste råd om valg af tøj og eventuelt make-up og hårsætning … og hjælpe med at understøtte den stemning, som du ønsker at skabe og fastholde som et minde for eftertiden.
Uanset om portrættet er af dig selv, dit eller dine børn, en hel familie …
Du kan ringe til os og booke tid til din fotografering – eller du kan kigge ind og opleve stemingen i studiet. Uanset hvordan vi møder hinanden, så vil du opleve vores passion for hverdagen, for skønne, personlige portrætter – og vores mange års erfaring med portrætfotografering af dejlige menneske i alle aldre!