ET STUDENTERBILLEDE FORTÆLLER EN HISTORIE!
Et studenterbillede er ikke kun et øjebliksbillede! Det fortæller også historien om gymnasietiden, de mange timer med lektier og afleveringer, om de sjove fester, kærester, gymnasievenner og veninder og til sidst en (vel)overstået eksamen!
Studenterbilleder er et skønt minde på kanten til studieliv, flytte hjemmefra, sabbatår med rejser … og hvad der ellers venter! Og det er en rigtig fin gave til bedsteforældre, for billeder af børnebørnene har det med at blive færre og færre, jo ældre de bliver!
Erfaringsmæssigt er det ikke alle huer, der ser lige pæne ud efter de mange studenterfester, så overvej om det er en god idé, at få dit studenterbillede taget før den sidste eksamen, inden ”det går løs”. Du har sikkert alligevel prøvet huen inden – og så har du sikkert også allerede hoppet baglæns over den 3 gange for at ophæve det uheld, som det siges at udløse at prøve den …
Har du det bedre med at vente, så lover vi dig ikke, at vi i efterbehandlingen kan få huen til at se helt ny ud og fjerne eventuelle klip og bidemærker – men vi kan fjerne de værste pletter og skjolder … og omvendt så fortæller en brugt hue jo også historien om masser af sjove studenterfester og hestevognskørsel!
Er du frisk, så tager vi utraditionelle og sjove billeder, tager en tur ud i naturen eller byen! Og har du hentet inspiration på nettet til præcis dit studenterbillede, så vis os endelig, hvad du gerne vil …
Læs om priser her.