Fotografering er passion, nærvær og samspillet mellem dig og os: At fange øjeblikket, give dig et minde for livet, se dine allerbedste sider – eller skabe en stærk visuel virksomhedskommunikation.
Fra vores base centralt i skønne Middelfart arbejder vi med to sammenhængende verdener af portræt- og reklamefotografering. Her er døren altid åben for dig, der vil mærke stemningen i studiet eller snakke om en fotografering. Vores lille sofahjørne er en stressfri zone, hvor du kan sidde i fred og ro og hente inspiration – eller hygge med dine børn inden fotograferingen …
Vi arbejder on location over hele landet og på vandet for en lang række virksomhedskunder og bureauer, der inddrager os i dialogen, integrerer vores erfaring og rådgivning i de visuelle brand- og kommunikationsstrategier – og sikrer en stærk fælles platform for fremtidige fotoopgaver.
Tilsammen har vi 2 afsluttede fotografuddannelser, et væld af kurser og mere end 25 års professionel erfaring og ved, at det er dialogen mellem dig og os, der skaber det ærlige, naturlige resultat. Klik ind og kig på vores fotografiske historie.
Skal vi fange og fastholde dine minder?